Et parforhold måles sjældent på de solskinsrige dage, hvor overskuddet er stort, og hverdagen kører på skinner. Det er når livskrisen rammer at parforholdets reelle styrke og bæreevne sættes på prøve.

Uanset om krisen skyldes en akut eller alvorlig sygdomsdiagnose, uforudsete fertilitetsproblemer, et uventet jobtab, et dødsfald i den nære familie eller en økonomisk lussing, forandres vilkårene for samlivet over natten. Den største trussel mod parforholdet under en livskrise er sjældent krisen i sig selv, men derimod måden, I som partnere reagerer på den – og hvordan I håndterer jeres indbyrdes forskelligheder, når fundamentet ryster.

Når I reagerer i hver sin retning

Når vi mennesker rammes af chok, usikkerhed eller dyb sorg, aktiveres vores mest grundlæggende forsvarsmekanismer og stressmønstre. Og her er sandheden: To mennesker reagerer næsten aldrig ens på den samme krise.

Det er helt klassisk, at partnere udviser markant modstridende reaktionsmønstre:

• Handling og problemløsning versus lammelse og fordybelse: Den ene partner går måske straks i handlingsmode – søger viden om sygdommen på nettet, lægger nye budgetter eller ringer til læger og myndigheder. Denne partner prøver at genvinde kontrollen over sit liv ved at gøre noget. Den anden partner reagerer måske med lammelse, dyb tristhed, tårer og et behov for at trække stikket helt for at mærke smerten.
• Udadvendt kommunikation versus indadvendt tilbagetrækning: Den ene part har et stærkt behov for at tale uafbrudt om situationen, sætte ord på sin frygt og søge trøst hos omgivelserne. Den anden lukker sig inde i sin egen skal, bliver tavs og føler et behov for at bearbejde krisen i ensomhed.

Risikozonen for misforståelser

Når jeres reaktionsmønstre er vidt forskellige, opstår der hurtigt en skævvridning. Den udadvendte eller handlende partner kan føle sig alene med ansvaret og opleve den tavse partner som følelseskold, uengageret eller ligeglad. Omvendt kan den følelsesmæssigt overvældede partner opleve den handlende partner som overfladisk, kontrollerende eller følelsesmæssigt afstumpet.

Det er i dette spændingsfelt, at mange par begynder at glide fra hinanden og opbygge bitterhed – netop på det tidspunkt, hvor de har allermest brug for at holde sammen.

3 strategier til at bevare forbindelsen midt i krisen

Hvis I skal navigere igennem krisen uden at miste hinanden undervejs, kræver det bevidst opmærksomhed og en stor portion rummelighed. Her er tre afgørende principper:

1. Anerkend forskelligheden – der er ingen “rigtig” måde at sørge på

Det første og vigtigste skridt er at droppe forestillingen om, at din partner skal reagere nøjagtigt som dig for at være engageret i krisen. I skal give hinanden tilladelse til at være i krisen på hver jeres måder.

At din partner ikke græder eller vil tale om krisen 24/7, betyder ikke, at vedkommende ikke er ulykkelig. Og at din partner har brug for at lægge planer og rydde op i garagen, betyder ikke, at vedkommende flygter fra følelserne. Udvis nysgerrighed frem for fordømmelse, og respekter hinandens individuelle mestringsstrategier.

2. Skab faste og trygge “rum” for krisen

Når en krise er voldsom, kan den hurtigt opsluge alt ilt i rummet og fylde 100 % af samtalen i hjemmet. Det fører hurtigt til følelsesmæssig udmatning.

Aftal rammer for, hvornår I taler om krisen, og hvornår I tager pauser. I kan f.eks. indføre en daglig “krisetime” på 20-30 minutter, hvor I uforstyrret sætter jer sammen og deler jeres tanker, frygt og praktiske gøremål. Når tiden er gået, lukker I rummet for en stund og forsøger at lave noget andet.

Husk, at det er fuldt ud tilladt – og absolut nødvendigt – at holde fri fra krisen, se en film, spise et godt måltid eller grine sammen uden at føle dårlig samvittighed.

3. Sæt ord på jeres basale behov

I en krisetid er ingen af jer tankelæsere. I stedet for at forvente, at din partner automatisk regner ud, hvad du har brug for, skal I øve jer i at udtrykke jeres behov helt direkte og uden anklager:

“Lige nu har jeg brug for, at du bare krammer mig uden at prøve at løse problemet.”

“Jeg kan mærke, at jeg er ved at blive overvældet. Jeg har brug for at gå en tur alene i en halv time, men jeg kommer tilbage igen bagefter.”

Søg hjælp udefra i tide

En dyb livskrise kan dræne jeres fælles følelsesmæssige konto helt for overskud. Bliver presset for stort, eller opdager I, at I er groet fast i de samme Opslidende skænderier, skal I ikke tøve med at søge professionel hjælp.

Et forløb hos en parterapeut kan give jer et neutralt og trygt rum, hvor I kan oversætte jeres reaktioner for hinanden, forebygge misforståelser og bygge en stærkere bro over det hul, krisen har skabt.